Når komfort og energibesparelser går hånd i hånd...

Ja, så er det oplagt at spørge Lytzen i Hjørring!

For lytzen har igennem mere end 40 år leveret styresystemer til industrien, og det er netop med dette udgangspunkt, at firmaet i dag leverer Building Management System (BMS) til både virksomheder og offentlige institutioner. BMS handler om at binde samtlige tekniske installationer i en bygning sammen via et samlet styresystem med store energibesparelser til følge. Ja, selv udetemperatur og vind tages der højde for via en vejrstation.

Senest har Lytzen installeret en BMS-løsning på Højene Skole med 750 elever, hvor pedellen i dag kan styre og regulere varme, ventilation, lys, info-skærme og åbne/lukke døre fra sin PC - eller om nødvendigt hjemmefra via opkobling over internettet.

Pedellen styrer fra sin pc
En løsning, der sparer pedellen for at skulle løbe rundt på skolen og ordne dit eller dat, f.eks. at låse døre op eller i. Det gøres ganske enkelt fra et skærmbillede på pc'en.

Men også skoleledelsen kan glæde sig over den energivenlige løsning, der økonomisk tjener sig hjem på et mindre antal år. Og sidst - men ikke mindst - kan elever og lærere nyde den friske luft i lokalerne, der udskiftes i forhold til CO2-indholdet og temperatur. Det betyder reelt, at eleverne får mere ud af undervisningen

Så bliver det ikke nemmere!
Men også hos Lytzen selv er der installeret en BMS-løsning, der binder ventilation, varme, lys, sikring m.m. sammen i én samlet løsning, der kan styres fra et vægpanel.

Her er pedel Knud Ibsen ved sin pc, hvorfra der er fuld overblik og kontrol over skolens døre, vinduer, varme og ventilation.
 
Her viser Thomas Nielsen en tavle frem på Højene Skole, der sørger for at kommunikationen i BMS-systemet fungerer.

Det betyder at vi opnår en behagelig komfort i huset, der gør arbejdsdagen mere indbydende. Dertil kommer at vi sparer rigtig meget energi på årsbasis. Og netop energioptimering er et springende punkt for os, når vi skal rådgive og installere moderne teknik i enten private hjem eller hos virksomheder og offentlige institutioner, siger teknisk chef, Thomas Nielsen fra Lytzen.

En BMS-løsning betyder at der måles på ethvert energiforbrug over alt i installationen og dermed dokumenteres forbruget og besparelserne helt ned på de enkelte elemeneter i løsningen.

Energirådgivning en naturlig del af løsningen
Hos Lytzen er energirådgivning i dag et vigtigt element i udførelsen af ethvert installationsarbejde.

- En rådgivning der indgår som en naturlig del af samarbejdet med kunderne og som ikke koster kunden ekstra. Desuden er systemet forberedt på at kunne håndtere prisdifferentiering på el f.eks. hvis el i fremtiden bliver billigere når det blæser, forklarer Thomas Nielsen.

Lytzen omfatter idag 4 afdelinger, der dækker områderne el, ventilation, VVS og automation og dermed har kunden blot én kontakt til det hele!

Se præsentationsvideo af installationen på Højene Skole

Se præsentationsvideo af installationen på
Lytzen a/s
 
SENESTE NYHEDER...
Lytzen Køleteknik a/s er nu ISO 9001 certificeret!
30/04/2012
Obligatorisk el-eftersyn!
24/04/2012
Ny økonomichef i Erik Lytzen a/s
13/02/2012
Organisationsændring i Erik Lytzen a/s
19/12/2011
MÅNEDENS TILBUD...
Danfoss Link CC
Trådløst termostatsystem der forbinder alle Living Connect®-termostater i boligen
PRIS incl. moms.....3.150
,-

Danfoss føler
Til RA og K. Living Connect® føler.
Passer til Link CC
PRIS incl. moms.............365
,-
PRISER ER EXCL. MONTERING
Erik Lytzen a/s - Barfoedsvej 2 - 9800 Hjørring - T 9623 0333 - lytzen@lytzen.dk